Support

Sitecore CMS

Siden vi begyndte at arbejde med Sitecore CMS i 2001, er det blevet til adskillige Sitecore CMS-løsninger og ISV-komponenter, næsten 20 certificerede Sitecore-udviklere, flere certificerede Sitecore-instruktører og én Sitecore MVP.

Vi har opbygget en omfattende ekspertise omkring Sitecore CMS. Herunder ikke mindst hvorledes den optimeres og skaleres bedst muligt i globale løsninger, hvor performance er en væsentlig og ofte undervurderet udfordring. Denne ekspertise bruger vi blandt andet til at bistå store danske virksomheder, såsom PANDORA, Widex og Alka Forsikring, med at skalere, optimere og videreudvikle deres webplatforme.

Det er imidlertid ikke kun organisationer med global tilstedeværelse, som vi gennem langvarige samarbejdsforhold har hjulpet med at etablere en robust løsig baseret på Sitecore CMS.

Et andet centralt fokusområde for os er, platformskonsolidering, herunder integration til interne forretningssystemer hos kunden, samt eksterne services og systemer. Her bistår vi udover Widex og PANDORA, blandt andre også Columbus IT og Wonderful Copenhagen med at sikre en sammenhængende og stærk webplatform.

Endeligt er værdiskabende it-understøttelse af forretningsprocesser et centralt fokuspunkt for os. Vi tror på, at teknologien er til for at understøtte organisationer i at optimere, effektivisere og styrke deres processer. Det er væsentligt for os, at en given løsning ikke implementeres fordi det er teknisk muligt, men derimod fordi det er værdiskabende for vores kunde. Det kan være i form af frigivet tid, styrket og mere valide beslutningsgrundlag, fejl- og risikominimering, øget tilfredshed blandt kundens kunder og partnere etc. På den måde har vi blandt andet hjulpet HORESTA med udfærdigelsen af et system til sagsbehandling for stjernemærkning af hoteller og Ankestyrelsen med et system til principsagsbehandling. Alt sammen baseret på Sitecore CMS.

Vi kan derfor tilbyde et bredt og velfunderet spektrum af ydelser med udgangspunkt i Sitecore CMS, lige fra rådgivning, analyse, udvikling, test, implementering og løbende support til undervisning. Vi fokuserer på at levere værdiskabende løsninger i en fleksibel og tillidsfuld samarbejdsrelation.