{{menuLabel}}
Professionelle nørder
Virksomheden

Codehouse siden 2000


I Codehouse fokuserer vi på at skabe solide tekniske kvalitetsløsninger, der komplimenterer vores kunders virksomhed. Derfor sætter vi os ind i kundens specifikke udfordringer, så vi kan skabe løsninger for den enkelte kunde. For os er forudsætningen for et godt samarbejde ærlighed og gennemsigtighed. De værdier er med til at skabe gode rammer for et tæt samarbejde med vores kunder og derigennem opnå de bedste resultater.


Vi er utroligt stolte af den kundeportefølje, vi har fået opbygget i Codehouse. Både fordi den indeholder interessante store danske virksomheder, der har lyst til at udforske nettets muligheder med os, og i lige så høj grad, fordi de relationer, vi har opbygget med kunderne, har skabt en gensidig forståelse for hinandens virksomheder og arbejdsmetoder samt en tiltro til, at vi vil hinanden det bedste.


Vi har en flad organisationsstruktur, så vores udviklere har mulighed for at udfolde deres potentialer til fulde. Vores tilgang til ledelse er, at dygtige udviklere skal have plads til at tage individuelle initiativer, og i fællesskab med deres team udarbejde de bedste løsninger. Den måde at arbejde på giver medarbejderne mulighed for at påvirke beslutningsprocessen og derved kan vi reagere hurtigt og innovere.


Vi har passionerede medarbejdere, der tager opgaverne til sig, som var de deres egne. Vores største force er vores medarbejderes erfaring, kompetencer og evne til at løse de opgaver, de bliver stillet over for. Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder trives og er motiveret. Derfor lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø, der skaber rammerne for dedikerede, ansvarlige og proaktive medarbejdere, der handler på eget initiativ, og at der er en åben og ærlig dialog mellem kollegaer og ledere.







Læs mere
Værdier, målsætninger og fokus
Sebastian Winslow
CSO
Ledelsen

Steven Singh

CTO, grundlægger og bestyrelsesmedlem hos Codehouse


Steven etablerede Codehouse I 2000 med det udgangspunkt at udvikle kvalitetsløsninger på nettet. Stevens store engagement har været med til at skabe den kultur, der er i Codehouse i dag, hvor det er vigtigt at skrive god kode, at der er et godt fællesskab mellem kollegaerne og at skabe gode forhold med kunderne. Stevens passion for at skabe nye løsninger er smittende, og hans mod på at prøve nye teknologier og metoder er med til at føre Codehouse frem.


"Jeg er administrerende direktør og teknisk direktør i Codehouse. Codehouse er en teknisk virksomhed, hvor det handler om teknologi og udvikling.


Den tekniske direktørrolle går ud på at have det faglige overblik på tværs af Codehouse og sørge for, at vi bruger tværfagligheden og kombinerer de bedste elementer og sætter den teknologiske retning ud fra det. Indadtil handler det om at forstå de mange dygtige medarbejdere, vi har, hvad det er, der rører sig i forhold til nye teknologier, hvad der ændrer sig inden for vores primære teknologier, hvilke nye fremgangsmåder der er, hvad der bliver udfaset, og hvordan man leverer høj performance. Udadtil handler det om at forstå, hvad det er for nogle udfordringer, vores kunder har og bruge den viden, jeg har fået fra mine kollegaer, til at guide dem.


Codehouse er en virksomhed, hvor vi fokuserer benhårdt på hele tiden at rykke os rent fagligt. Det betyder, at vi hele tiden tager nogle små risici. Det gør vi for at sætte nye grænser for, hvad vi kan. Vi flytter os og vores selvforståelse for, hvad vi kan - hele tiden. Men vi erkender også nogle gange, at vi har truffet en forkert beslutning, og så tager vi ved lære af det og retter ind.


For mig er innovation og teknologi rigtigt interessant, fordi det har en mulighed for at skabe nogle forandringer Det har et potentiale for at lave ting bedre eller hurtigere eller lave små forandringer, der gør, at man kan spare utroligt mange penge eller tid. Men man skal altid stille sig selv det spørgsmål om, hvorfor vi gør det, og hvordan vil vi måle, at det bliver brugt til noget fornuftigt. Vi sammentænker hele tiden teknologi og værdi.


Codehouse skal være en fed arbejdsplads, hvor der er sjovt og stimulerende at arbejde. Vi har meget fokus på, at det fagligt skal være interessant at arbejde her. Vi tror på, at vi igennem en høj faglighed både kan have det sjovt og skabe værdi for vores kunder", udtaler Steven.


 

Peter Sebastian Winslow

CSO, Partner og bestyrelsesmedlem hos Codehouse


Sebastian har to nøgleroller i Codehouse. Den ene er som CSO (Chief Sales Officer) med det overordnede salgsansvar for Codehouse. Den anden nøglerolle er som underviser i Sitecore og Codehouseløsninger, både internt og eksternt, hvor han underviser og har certificeret udviklere, redaktører og administratorer i Sitecore CMS platforme. Derudover er Sebastian Sitecore MVP, og han har undervist i blandt andet projekt- og forandringsledelse på Copenhagen Business School.


"For mig skal Codehouse være det absolut dejligste sted at være, når man skal arbejde - og det skal man jo. Det skal være det dejligste sted for både ansatte og for kunder. Min ambition er, at vi vokser så der er flere, der kan få glæde af det, som Codehouse kan bidrage med - både for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, ved at bidrage til vores kunders og samarbejdspartneres forretning og de ansattes familier. Der er nogle ting, som vi er rigtig dygtige til, og så er der nogle ting, som er nødvendige for de projekter, vi laver, som vores samarbejdspartnere er rigtig dygtige til. Hvis vi kan være med til at skabe fælles forretning for hinanden, og fælles glæde, jamen så er det jo bare dejligt.


I forhold til kunderådgivning, så er det et spørgsmål om at forstå, hvad det er for nogle forretningsudfordringer kunden, står over for og have en vision for, hvor kunden skal hen. Tit så bliver webløsninger udviklet til en slutbruger, der skal have en god brugeroplevelse. Men jeg tænker også på redaktørerne og administratorerne, som tilsvarende skal have en god oplevelse, en effektiviseret arbejdsgang og kunne lide systemet. Det skal også være en god oplevelse for dem, der redigerer og producerer indholdet og for dem, der følger op på den data, der bliver genereret og kæder information sammen for at eksponere de rigtige ting på sitet. Man skal ligesom tænke på alle leddene, når man bygger en løsning.


Undervisning er et vigtigt aspekt, der ofte bliver overset. Mange får løsninger, som de ikke helt ved, hvordan de skal bruge fuldt ud. Derfor går jeg op i at undervise redaktører og administratorer, så de forstår løsningerne, og kan udnytte de forskellige aspekter af løsningen på bedst mulig vis", udtaler Sebastian.


 








Læs mere
Bestyrelsen

Bestyrelsen i Codehouse

 

Bjarne Søballe


Formand for bestyrelsen & partner i Codehouse A/S


Bjarne er en af den danske IT Branches garvede iværksættere. Igennem mere end 25 års arbejde med ERP systemer, har Bjarne været ansat i direktionerne af Naviteam A/S, Aston Group UK, Munk IT A/S, Salesworks Systems og Norriq A/S og har endvidere været medejer i flere af selskaberne. I dag er Bjarne direktør for Dynateam A/S, der især beskæftiger sig med Microsoft Dynamics Nav og CRM. Bjarne sidder endvidere repræsenteret i bestyrelserne for blandt andre Frontsafe A/S, NexInnovatotion A/S og Assensus ApS.






Søren Fink-Jensen


Bestyrelsesmedlem i Codehouse


Søren har sine mange års erfaring som leder i it-branchen med sig ind i bestyrelsen. Søren var vice-president i Navision A/S fra 1995-2002. Derefter arbejdede han hos Microsoft, hvor han blev General Manager for small and medium solutions i Vesteuropa. I 2009 blev Søren medejer og CEO af 1ClickFactory, der er en softwareoutsourcing-virksomhed med speciale i Microsoft Dynamics og cloud computing. Derudover sidder Søren i bestyrelserne hos henholdsvis Enalyzer A/S og Flow-IT A/S.







Steven Singh

Steven


Bestyrelsesmedlem og CEO i Codehouse (Chief Executive Officer)















Peter Sebastian Winslow


Bestyrelsesmedlem og CSO i Codehouse (Chief Sales Officer)


















Læs mere
Bjarne Søballe
Formand for bestyrelsen & partner i Codehouse
Søren Fink-Jensen
Bestyrelsesmedlem i Codehouse
Peter Sebastian Winslow
Bestyrelsesmedlem og CSO i Codehouse
Steven Aneel Hasz-Singh
Bestyrelsesmedlem og CEO i Codehouse